Jordbærsmoothies

Jordbærsmoothies er blandt de mest populære varianter af smoothies på grund af jordbærenes søde smag. Man bruger typisk enten frosne jordbær eller friske jordbær med isterninger for få den mest forfriskende smagsoplevelse. Jeg har samlet nogle af mine bedste opskrifter på jordbærsmoothies til dig her.

Se alle mine dejlige opskrifter på jordbærsmoothies

Jordbærsmoothie

En enkel opskrift på smoothie med jordbær

Blend en herlig jordbærsmoothie med frosne jordbær, lidt frisk ananas og æblejuice. God og sund til at komme i gang på om morgenen eller som vitaminspark senere på dagen.

(til 4 personer)
10 frosne jordbær.
1/3 frisk ananas.
3 dl æblejuice.

Skræl ananasen og skær den hårde stok væk. Blend jordbær, ananas og æblejuice sammen.
Servér jordbærsmoothie’en mens den er kold.

Jordbær-lime-smoothie

En virkeligt flot smoothieEn god blanding af søde og syrlige frugter giver denne smoothie en spændende og frisk smag. Skal selvfølgelig serveres kold for at få den fulde nydelse.

(til 2 personer)
200 gram jordbær.
2 limefrugter.
2 dl æblejuice.
8 isterninger.
4 spsk. honning.

Halver limefrugterne og pres limesaften ned i blenderen. Tilsæt æblejuice, isterninger, honning og jordbær. Blend til konsistensen er helt glat. Smag evt. med ekstra honning.

 Jordbær-mango-smoothie

Opskrift på spændende smoothie med jordbær og mango.En blød smoothie med jordbær, frugtkødet fra mango og appelsinjuice som blendes sammen til en flot og sød smoothie.

(små glas til 4 personer eller store glas til 2 personer)
1 moden mango.
250 gram frosne jordbær.
3 dl appelsinjuice.

Skræl mangoen og skær det bløde frugtkød af den hårde kerne. Kom frugtkødet i blenderen sammen med juice og jordbær. Blend indtil smoothie’en har en ensartet konsistens.

Smoothie med jordbær og nektariner

En herlig blød jordbærsmoothie med nektariner.Prøv også denne smoothie med jordbær, nektariner og appelsinjuice til at runde smagen af med.

(til 2 personer)
200 gram frosne eller friske jordbær.
2 nektariner.
2 dl æble- eller appelsinjuice.

Halvér nektarinerne og fjern sten og eventuel stilk. Kom de halvde nektariner i blenderen sammen med jordbær og juice. Blend til konsistensen er helt jævn og uden klumper.

4 tanker om "Jordbærsmoothies"

  1. Mmm.. Det smager godt især hvis man giver sit eget lille præg på den jeg puttede eksempel vis en halv banan i istedet for ananasen :-)

    • Hej Malene. Ja, man kan sagtens bruge anden juice. Personligt synes jeg at æblejuice passer bedre sammen med jordbær, end appelsinjuice gør, men det er nok en smagssag. Ellers kan du evt. prøve med ananasjuice.

Skriv et svar til Sara Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>